Om os
Klubben blev stiftet tilbage i 1989 af Michael Ege (Sir) i Helsingør.
Michael gik rundt i byens natteliv og rekrutterede folk til sporten, deriblandt den forhenværende landsholdscoach og tidl. direktør i DAFF, Lars Carlsen.
Navnet Kronborg Knights blev bestemt blandt ca. 24 spillere til den stiftende generalforsamling i Michaels lejlighed en kold novemberaften i 1989.
Den første coach i Kronborg Knights var den legendariske Ron Da Costa.
Dengang var der kun én liga som klubben deltog i første gang i 1991.
Kronborg Knights tabte alle kampe i 1. sæson. Efter 1. sæson tog Lars Carlsen på Wagner College for at uddanne sig som coach.
I klubbens 3. sæson begyndte klubben for alvor at tage form med headcoach Lars Carlsen i front.
Klubben har gennem tiden leveret mange profiler til de forskellige junior/senior landshold og har siden 1989, været 5 gange i finale om Danmarksmesterskabet: Mermaid Bowl.