Rekruttering i Dansk Amerikansk Football
Pressemeddelelse
Jeg er netop tiltrådt som Head Coach i Kronborg Knights og har derfor skulle forholde mig til den rekruttering, der forgår i Dansk Amerikansk Football.
Jeg kan godt forstå, at der kan være alle mulige gode grunde til at skifte klub; du får ikke spilletid, flytter, trænersituation er ustabil etc.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer, om den ene grund er mere legitim end den anden.
Desværre hører jeg ofte om spillere, der siger, at de får et bedre tilbud et andet sted og at den pågældende klub kan tilbyde dem noget bedre.
Jeg savner, at de spillere, i stedet for at spørge hvad klubben kan gøre for dem, spørger hvad de kan gøre for klubben!
Med andre ord; vær den forskel du godt kunne tænke dig at se i din klub.
Meld dig f.eks ind i bestyrelsen, sørg for at der er penge til trænerkurser, at der bliver brugt energi på rekruttering af nye spillere til vores sport, bliv træner, start nye hold til helt unge med fx Flag, hjælp med sponsorarbejdet, invitér skoleklasser ud til klubben, osv, osv
Med andre ord hjælp din klub, i stedet for at forlade den.
Hvis vi fortsætter på denne her måde, frygter jeg, at vi ender som i Norge for 15-20 år siden, hvor der kun var 2 hold tilbage i National Ligaen og Sverige der er på vej i samme retning..
Det er der ingen, der er tjent med.
I Kronborg Knights vil vi rigtig gerne vinde, men vi vil langt hellere have nogle at spille mod.
Mvh Anton Bodilsen
HC – Kronborg Knights