Prøv amerikansk fodbold

Deprecated: Creation of dynamic property WP_Block::$attributes is deprecated in /customers/f/2/e/kronborgknights.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-block.php on line 179

Dit barn bliver stensikkert både stærkere og klogere, får træning i topklasse, oplever et fantastisk fællesskab og får venner for livet. Advarsel!

Det er en stærkt, stærkt vanedannende sport, specielt her nordpå i Helsingør, hvor vi har trænet siden 1989 og mange tager også sporten med sig på efterskole i Danmark eller på High School eller College i USA.

Og du kan finde klubber i hele landet.

Vi leverer en stensikker base med professionelle og uddannede trænere på alle niveauer og årgange fra 8 år og op.

Hér behøver du ikke være forældretræner eller dommer, men der er altid plads til alle, der vil hjælpe sport og klub udenfor banen.

Sikkerheden er i top og den personlige udvikling i et meningsfyldt fællesskab er kernen. Her er der ikke kún Messier og Ronaldoer in spe, men plads til alle, uanset styrke, størrelse, fart og form.

Kan man leve med det, er de første prøvetræninger gratis og alt udstyr kan lånes/lejes det første år.

Vi træner i hal på Borupgårdsskolen, Snekkersten, tirsdage og torsdage fra kl. 17-19. Er du U19 eller ældre, træner vi udendørs v. Helsingørhallen tirsdage og torsdage kl. 19-21.

Fra april er vi på egen bane og klubhus alle ugens dage på Løvdalsvej 9 med alle hold: U10/U12/U14/U16/U19 og Elite.

Skriv en besked til os på Messenger eller ring på 20400177.

Så hjælper vi jer i gang.