Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rookieday – for alle

03/02/2019 klokken 11:45 - 15:00

Prøv amerikansk fodbold hos Kronborg Knights AFC i Helsingør.

Søndag d. 3. februar 2019 kan du stifte bekendtskab med sporten indendørs samt trænere, spillere og forældre i den stolte klub i Helsingør. Alle 8+ er velkomne og naturligvis både piger og drenge samt mænd og kvinder..

Kronborg Knights har eksisteret siden 1989 og er en af Danmarks ældste og meget anerkendte Football klubber. Vi har 5 gange spillet med om Danmarksmesterskabet, men endnu har guldet ikke fundet til Helsingør. Hvem ved? Måske er du med til at sikre mesterskabet om nogle år? 

Selv om vi er blevet dobbelt så mange i klubben de sidste to år, vil vi meget gerne sige velkommen til flere i vores Knights Family.

Vi brænder for at udbrede sporten, der byder på så meget…

Vi tilbyder kampe, stævner, rejser, træning min. 2 x ugentligt året rundt, mulighed for personlig udvikling, grundig introduktion til styrketræning i Knights Gym på Løvdalsvej, vejledning ifm. Highschool ophold i USA, efterskoler i Danmark samt et fantastisk socialt sammenhold på alle årgange.

Giv det en chance!

Du kender måske lidt til NFL og har set de spektakulære catches, interceptions og ikke mindst touchdowns?
Vil du mærke hvordan en tackling føles, prøve udstyret og hjelmen, opleve hurtighed, agility og god styrketræning, hvordan det føles, når bolden forlader hånden og ikke mindst suset fra det stærke fællesskab?

Klubben vil glæde sig til at se dig og sørge for at introducere dig grundigt til sporten og der bliver også serveret lidt forfriskninger.

Selvom du måske ikke er super atletisk eller måske vejer lidt for meget, er der stensikkert en plads til dig! Prøv det! Vi har brug for alle størrelser, blot du har lysten og viljen.

Amerikansk fodbold er en fantastisk social sport med stærkt kammeratskab og sikkerheden er naturligvis i top. Vi stiller med hold i U10, U12, U14, U16, U19 og vores Elitehold.

De yngste football spillere i Danmark er omkring 8 år gamle, den ældste er i 50’erne.

Hvornår er det?
Rookie Day afholdes i SuperBowl-weekenden søndag d. 3. februar 2019.

Kl. 11.45-12 Indskrivning
Kl. 12.00-15.00 i Helsingør hallen, Helsingør Stadion, Gl. Hellebækvej, 3000 Helsingør.

Medbring indendørs sko og træningstøj og vær klar til at svede

Detaljer

Dato:
03/02/2019
Tidspunkt:
11:45 - 15:00