Et lyspunkt i en mørk tid

I denne tid er der virkelig langt mellem de gode nyheder og på at det hele begynder at lysne og vi snart igen kan få lov til at dyrke vores fantastiske sport.

Og så dukker der et lyspunkt op, som vi må dele med jer.

Klubben har i går søndag 7/2-21 modtaget en donation på 60.000 kr. fra et medlem: Elite-spiller, tidl. træner, dommeransvarlig og mangeårigt medlem af klubben: Stefan Tillstrøm, har valgt at begunstige os med en fantastisk gave.

Stefan begrunder sin flotte donation på denne måde:
“Jeg har befundet mig i klubben i snart 10 år.

Det er og bliver den eneste klub for mig, til den dag jeg ikke kan spille mere.

Klubben har været et frirum for mig, når jeg har haft det svært. Sammen med mine medspillere, de unge spillere og trænere gennem tiden har det givet mig en masse positive oplevelser.

Så nu er det på tide at give noget igen. Noget som alle årgange i klubben kan få gavn af og udvikle sig i denne fantastiske klub”

Vi siger tusind tak til Stefan.

Det er en overdådig gave. Du er en fantastisk gevinst for klubben som kammerat, spiller, medlem og træner. 

Vi lover, at pengene vil blive brugt rigtig godt til gavn for hele klubben.

p.v.a bestyrelsen
Anders, Formand