Monthly Archive for July, 2009

Sikker sejr ved U19 NM

24.07.09
Danmarks U19 landshold er klar til finalen og der var scoringer fra to Kronborg Knights spillere, nemlig QB Lasse Randa-Boldt og WR Chr. Vahl.

U19 landsholdet gentog bedriften fra Sevilla, og leverede en sikker sejr over Finland i den første kamp ved NM i Kristiansand, Norge.

På den perfekte turfbane på Karuss sportskomplekset viste Head Coach Lars Carlsen’s tropper sig overlegne i alle kampens facetter. Kampens store profil blev ubetinget RB Mike M. Petersen, Monarchs der løb for 214 yds og 2 TDs bag en veloplagt O-line, der lagde maksimalt pres på Finlands defensive front.

K/WR Rasmus Carøe Laursen, Tomahawks satte 2 FG og 3 PA på tavlen, og der var scoringer fra QB Lasse Randa-Boldt og WR Chr. Vahl, begge Knights.

Det danske defense holdt finnerne til kun 162 yds offense i kampen og kampen tippede for alvor Danmarks vej i slutningen af 2. quarter, da DB Martin Aanæs, Towers intercepter bolden på Finlands banehalvdel. Denne fine aktion følges op få minutter senere, da LB Thomas Kipp, Tigers forcerer en fumble, igen på Finlands banehalvdel, og DB Victor Andersen, Towers er første mand over bolden. Begge disse store defense spil resulterer efterfølgende i danske TDs kort før pausen.

Selvom Finland kom på tavlen igen i 1. halvlegs døende sekunder, kunne Danmark gå til pausen med en 21-13 føring. Herefter var det slut med finske scoringer på dagen. Danmark løser billet til NM finalen på fornemste vis.

De mange tilrejsende danske supportere, i form af forældre, kærester og søskende, skabte en fantastisk stemning i det norske og spillere, coaches og ledere var meget imponerede over den entusiastiske opbakning.

Jo – det danske U19 landshold lever i bedste velgående. En flot indsats af alle spillere og Head Coach Carlsens kompetente stab. Nu venter Sverige i NM finalen på lørdag, efter en knusende 66-0 sejr over Norge.

Se gamestats HER  (åbner linket ikke - gem da fil med .html endelse og åben i browser). Af Peter Friis